Om Katrinelunden

  • Katrinelunden er besøgs- og demonstrationsgård for Velfærdsdelikatesser®. Vi afprøver og udvikler metoder til klimaneutral planteavl og husdyrhold, og samtidig har vi et kompromisløst fokus på dyrevelfærd og fødevareproduktion af høj kvalitet.Demonstrationsgården bygges op af følgende dele:Skovlandbruget – består af små agre med flerårige urter, der ved stribeafgræsning danner et stort rodnet. Agrene adskilles af billebanker, små volde med vilde planter, blomster og fritstående fodertræer. Billebankerne tiltrækker insekter og fugle og træerne binder Co2, forbedrer jordkvaliteten og deres frugter skaber smagsværdi i kødet hos de græssende dyr.Granplantagen giver ly for sol, vind og frost og omdannes langsomt til mere varieret skovvækst, med lysninger hvor løvtræer skyder op.

    Her bor 4-6 søer med et årligt kuld grise, 4-6 Ertebøllefår samt en flok gæs.

    Skovhaven – nødder, frugter, bær og flerårige grøntsager i en sammenhæng der imiterer skovens system med flere lag. Fokus på biologisk bæredygtighed og klimarobusthed og med produktion af fødevarer hele året rundt.

    Frugthaven – i forlængelse af skovhaven og som et mere retlinet system ligger frugthaven med æbler, gule hindbær og hyld. Her etableres hønsehold med 50 landhøns, til produktion af æg og kyllinger og pasning af frugttræerne.

    Fælleshaven – Grøntsagsdyrkning i fællesskab med fokus på opbygning af muldlag, gravefri dyrkning og sædskifte.

    Sø med vegetarfisk (Multen) – der holder vandet algefrit, og som samtidig er en delikat spisefisk.

Katrinelunden bliver drevet af Rikke Haugaard og Niels Bjerregård