Madmarked og Streetfood i Slagelse

streetfood slagelse

Velfærdsdelikatesser møder op med salgsvognen og serverer en pølsesymfoni bestående af brunchpølse fra Hørhaven og medister + salsiccia fra Katrinelunden. Dertil  kartoffelsalat og salat af flerårige urter af egen høst.

Velmødt!

Chalotte og Rikke

bananbåd

Jazz på Katrinelunden

DSC_3312

Jazz på Katrinelunden 

Katrinelunden var for første gang spillested under Sorø jazzfestival, hvor Lone Boyd og hendes trio spillede danske sange i jazzversioner på vores græsplæne. Der var 30 glade gæster til brunch og lidt flere, der bare nød musikken.

Menuen lød på yoghurt af gedemælk fra Copenhagen Goatmilk med stikkelsbærsyltetøj fra Fælleshaven og granola af nødder, en omelet af æg fra frie høns på Granbakkegård, gedekugler med pesto, og et stykke af Katrinelundens salsicciapølse. I pausen en charcuteritallerken med hjemmelavet lufttørret nakke af gris fra Hørhaven, røget svinemørbrad fra Katrinelunden, Antvorskov ost og blåskimmelost fra Ostebørsen garneret med hjemmelavet blommechutney. Og som prikken over i-et havde Chokoman lavet en lille flødebolle og fyldt chokolade med jordbær fra Fælleshaven som blev nydt til kaffen.

Vi nød dagen og håber at gentage succesen næste år.

Tak for besøget,

Otto, Niels og Rikke

DSC_3311

Torvedage i Sorø

sorøtorvedag

Katrinelunden og vores gode samarbejdspartnere fra Hørhaven, Bromme Mølle og Granbakkegård sælger Velfærdsdelikatesser fra vores salgsvogn på Sorø Torv den første fredag i måneden kl. 12-16.

Det er Sorø & Friends, der har taget initiativ til torvedagene, og vi håber at det bliver en succes og kan være med til at synliggøre lokalt producerede varer.

På gensyn på Sorø Torv

IMG_0659

Smag i Sorø

bananbåd2

Smag i Sorø

Kom og smag de lækre kvalitetsvarer og oplev den gode stemning, når Madmessen Smag i Sorø slår dørene op for spændende kulinariske oplevelser søndag den 14. april 2019 klokken 10-16.

Formålet er at udbrede kendskab til kulinariske kvalitetsprodukter fra det midt- og vestsjællandske område, og der er lagt op til besøg fra blandt andet gårdbutikker, bryggerier, vinproducenter, bagerier og mejerier. Du har mulighed for at møde de helt særlige lokale bønder, der holder dyr under mærket Velfærdsdelikatesser®.

Velfærdsdelikatesser® – Fra Bonde til Kunde

Velfærdsdelikatesser® er et registreret varemærke, som er udviklet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med mindre, økologiske gårde. Mærket optimerer økologi, naturlighed og dyrevelfærd i alle faser af et produktionsdyrs liv og fremmer et økonomisk og økologisk bæredygtigt landbrug.

Producenterne af Velfærdsdelikatesser® skal både have Ø-mærket og leve op til en række skrappe krav til dyrenes naturlige opvækst og harmoni med omgivelserne. For forbrugerne giver det velsmagende delikatesser fra dyr, der har levet og afsluttet livet på en god måde. Mærket omfatter både kvæg, får, grise, gæs og høns.

Velfærdsdelikatesser® sælges alene fra bonde til kunde, hvilket betyder, at man ikke kan finde produkterne ude i supermarkederne. Kødet kan leveres direkte til døren, købes i bondens gårdbutik eller findes på udvalgte torve.

Mærk smagen af dyrevelfærd

Kig efter Velfærdsdelikatesser® på madmessen, hvor du blandt andet kan møde Katrinelunden, som er besøgs- og demonstrationsgård for Velfærdsdelikatesser®. Du kan også møde Hørhaven, som er et økologisk landbrug med biodiversitet, bæredygtighed og dyrevelfærd i fokus.

Der vil både blive uddelt smagsprøver og være mulighed for at købe udskæringer af sortbrogede landrace gris, leverpostej, medister og skinker.

Vi glæder os til at fortælle dig mere om konceptet og give dig en anderledes smagsoplevelse.

smagisorø

Copenhagen Cooking

copenhagen2

Copenhagen Cooking

Kom og vær med, når Velfærdsdelikatesser® og Kutteren HM800 går sammen under Copenhagen Cooking & Food Festival og laver en fælles torveplads ved Havnegade 52, København K.

Copenhagen Cooking & Food Festival er en festival som hylder den Københavnske gastro-scene og Danmark som madland. Festivallen er en årlig tilbagevendende begivenhed, som afholdes i København og er for alle, der elsker mad! Festivallen byder på mere end 100 unikke events og arrangementer i løbet af ti dage henover august og september. Dette års tema for festivallen er ”Breaking the New”, som betyder, at festivallen byder på unikke og anderledes madoplevelser med de nyeste tendenser inden for mad.

Meget mere end økologi

Velfærdsdelikatesser® er et registreret varemærke som er udviklet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med mindre, økologiske gårde. Mærket optimerer økologi, naturlighed og dyrevelfærd i alle faser af et produktionsdyrs liv og fremmer et økonomisk og økologisk bæredygtigt landbrug. Formålet er at fremme alsidige dyrehold på mindre, økologiske gårde med oprindelige husdyrracer, der passer til det danske klima og selv kan sætte unger i verden og passe dem. Mærket omfatter kvæg, får, grise og gæs.

Producenterne af Velfærdsdelikatesser® skal både have Ø-mærket og leve op til en række langt skrappere krav til dyrenes naturlige opvækst og harmoni med omgivelserne. For forbrugerne giver det sunde og velsmagende delikatesser fra dyr, der har levet og afsluttet livet på en god måde.

Kom og få en anderledes smagsoplevelse

Velfærdsdelikatesser® deltager ved Copenhagen Cooking & Food Festival med en ny madvogn, hvorfra kokken Claus Udengaard står klar til at tilberede smagsprøver med kvalitetskød af velfærdsgris- og lam. Derudover kan man købe grillpølser fra lokale danske gårde, som det er muligt at nyde med udsigt ud over Nyhavn.

Kom og vær med, når dyrevelfærd og kødkvalitet sættes på dagsordenen.

Du kan finde os ved Havnegade 52, København K.

Vi glæder os til at se dig!

Du kan læse mere om arrangementet på www.copenhagencooking.dk

Du kan læse mere om Velfærdsdelikatesser® på www.velfærdsdelikatesser.dk

copenhagen1

InTRÆgrer

intrægrer2

Katrinelunden er en del af Økologisk landsforeningsprojekt inTRÆgrer og deltager i oktober 2018 i workshop om inspirationskatalog.

InTRÆgrer (Integration af træer i økologisk landbrug)

Med skovlandbrug kan man skabe tredimensionelle landbrugssystemer med højere fotosyntese og produktivitet til gavn for klimaet, jordfrugtbarheden, dyrevelfærden, fødevaresikkerheden og landmandens økonomi.

Formål

Projektets formål er at anvise de økologiske landmænd mulighed for en mere robust økonomi, bedre klimaaftryk og større biodiversitet gennem agerskovbrug. Projektet vil screene agerskovbrug indlands og udenlands med fokus på økonomi, biodiversitet og klima og fremsætte tre konkrete bud på agerskovbrug, der er egnede under danske økologiske forhold, og vil herigennem give danske økologiske bedrifter større dyrkningssikkerhed samt forbedre deres performance inden for både klima og biodiversitet.

Forventede effekter

Projektet forventes at

  • Tilvejebringe viden og konkrete bud på systemer af agerskovbrug, der er egnede til implementering og udvikling hos danske økologiske landmænd.
  • Danne basis for et større udviklingsprojekt, der skal afprøve og optimere systemerne med henblik på, at en betydelig andel af de danske økologer vil tage agerskovbruget til sig til gavn for økonomien, klimaet og biodiversiteten.
  • Tilvejebringe løsninger, der på sigt vil kunne revolutionere det økologiske landbrugs påvirkning af agerlandets vilde flora, fauna og klima, samt gøre landmændenes økonomi betydeligt mere modstandsdygtig overfor udefrakommende faktorer.DSC02374 aroma
Om Katrinelunden

Om Katrinelunden

Katrinelunden er et skovlandbrug der er besøgs- og demonstrationsgård for Velfærdsdelikatesser® (Dyrenes Beskyttelses varemærke). Vi afprøver og udvikler metoder til klimaneutral planteavl og husdyrhold, og samtidig har vi et kompromisløst fokus på dyrevelfærd og fødevareproduktion af høj kvalitet.

Katrinelunden bliver drevet af Rikke Haugaard og Niels Bjerregård

Gårdbutik

Så er der friske varer i gårdbutikken!

Gårdbutikken har altid åben efter aftale, ring til Rikke på 2922 3766 eller Niels 2326 2216.

Du kan også finde os til julemarked på Kulturcafé Ludvig 23-24. november, Jul på stationen 6-7. december og i København til julemarked på the Lab i Vermundsgade 40 B 8. december 10-16.

  • Pose med 8 kg udskæringer 1200 kr
  • Pose med 5 kg udskæringer og røgvarer 900 kr
  • Hele spegeskinker 300 kr/kg
  • 100 g skiveskåret spegeskinke 45 kr
  • Baconstykker 250 kr/kg
  • 150 g skiveskåret bacon 50 kr
  • Røget mørbrad 70-90 kr/stk.
  • Kamsteg 195 kr/kg
  • Nakkefilet  175 kr/kg
  • Ribbenssteg  131 kr/kg
  • Kæbesnitter 130 kr/kg
  • Ribben 70 kr/kg
  • Koteletter pakke med 2 stk 50-75 kr
  • Gode ben – en stor pose 75 kr
  • Grisetæer 25 kr pr/par
  • Lever 65 kr/kg

IMG_0088

Alle vores varer er vacuumpakket og på frost.

Vel mødt på St. Ladegårdsvej 8, 4180 Sorø

Vi tager mobile pay :-)

Link til Miljø- og Fødevarestyrelsen seneste kontrolrapport:

 http://www.findsmiley.dk/654483